Analyse og konklusioner

Analysen blev gennemført ud fra forskellige teoretisk forankrede modeller, hhv. med blik på fokuspunkter fra forundersøgelsen.

De kvalitative resultater blev kategoriseret for at udpege pointer. Hvor muligt, blev kvantitative vægtninger foretaget. Resultater er sammendraget her, med mulighed for download af baggrundsdata.

Analysens konklusioner har dannet grundlag for målinger af læringsmiljø på HTX. Desuden har konklusionerne været til inspiration ved udvikling af projektets “pigerettede” læringsaktiviteter på HTX.

 

Hvem er pigerne

Pigerne er generelt yderst aktive, både hvad angår fysiske og sociale fritidsaktiviteter og fritidsjobs. Undersøgelsen kunne ikke foretage kontrol af pigernes udsagn. Derfor vides ikke, hvordan det angivelige aktivitetsniveau udmønter sig i praksis. Men det konstateres, at en høj aktivitetsgrad med bred variation indgår minimum som en skueværdi (Schein) i pigernes identitet og synes at være en vigtig værdi for pigerne.

Dette understøttes af pigernes individuelle refleksioner over deres læringsmåder, hvor det “selv at være aktiv” spiller en stor rolle.

 

Pigernes it-kompetencer og kendskab til it-branchen

Pigernes it-kompetencer fremstår naturligt med deres brug af en stor vifte hardware og software.

Det er slående, at pigerne bruger både avanceret licensbaseret software og smalt freeware. Pigerne downloader og installerer selv. Ved at over 90% af pigerne bruger Google Chrome som browser, overgår de befolkningsgennemsnittet, der med 70% bruger IE (kilde). Der kunne heller ikke konstateres berøringsangst, hvad angår installation eller fejlfinding af hardware. De fleste piger så en stor selvfølgelighed i det. Dog var der kun 2 piger, der programmerer eller selv skaber nye it-produkter.

Pigerne er altså if. Rogers “innovation curve” forud brugergruppen “early/late majority” og kan klassificeres som “early adapters”, omtrent 13% af en population. Pigerne hører øjensynligt dog heller ikke til gruppen “innovators”.

Undersøgelsesresultaterne bekræfter dermed de it-professionelles udsagn fra forundersøgelsen. Her blev nævnt, at piger undervurderer sig selv og har svært ved at anerkende deres egne præstationer. Fokusgruppeinterviewene bestyrker desuden mistanken om, at pigerne “lader drengene overtage pladsen som eksperter” - uden at være blevet udfordret på det.

 

Fremtidsdrømme og ønsker til vejledning

Den allerstørste del af pigerne så deres fremtid i arbejdet med mennesker og gerne “at hjælpe andre”, fx inden for sundhed, pædagogik og det sociale område. Et andet stort område var kreative og kommunikerende jobs, fx inden for design, journalisme og marketing. Generelt stod oplevelser i høj kurs, typisk rejser og et arbejde med varierende dagligdag. En forsvindende lille andel af piger så sig selv i tekniske fag.

Generelt syntes pigerne at være klare over alvoren i deres uddannelsesvalg. I hver fokusgruppe var der et par piger, der gav udtryk for at føle sig under press. Stort set alle værdsatte deres vejledning, især den individuelle vejledning, men man ville gerne have mere af den. Nærmere uddybet, var det her vigtigt, “at vejlederen kender én” og at man “har brug for at snakke om tingene og få vendt idéer”. Det er altså vejledningsaktiviteter ud fra en mere konstruktivistisk tilgang, som pigerne savner at få mere af.

Ud fra en mere rationel tilgang, syntes pigerne selv at kunne opsøge information og vurdere dens relevans. Ikke alle piger kendte dog deres lokale muligheder, fx afprøvning af supplerende brobygning el. lign. E-vejledning var relativt ukendt.

Alt i alt virkede fremstod fremtidsdrømme overordentligt kønsstereotype. Umiddelbart havde pigerne et ringe kendskab til it-branchen, men de formåede at beskrive it-jobscenarier under en facilitering. Derfor opstår spørgsmålet, i hvilken grad pigerne er blevet udfordret på deres mere eller mindre traditionelle karrierevalg? Under og efter fokusgruppe interviewene udviste pigerne overraskende stor interesse i it-jobs, så snart disse blev knyttet til pigernes egne livsverdener, hhv. et relevant formål i pigernes liv.

Det ser ud til, at de reflekterende piger, der virker afklarede i deres uddannelsesønske, efterlades til et stereotypt valg, uden at være blevet udfordret på det. Interview på UU-centrene forklarer, at “vejlederne gennem politisk beslutning er nødt til at prioritere de uafklarede unge”. Dermed tager ca. 25-30% af de unge op til 90% af vejledernes ressourcer.

Folkeskolens rolle i denne sammenhæng er ikke undersøgt. Det er dog tankevækkende, at lærerne i danske folkeskoler – modsat fx i Sverige – ikke per lovgivning skal forholde sig pædagogisk til betydning af elevernes køn (Dreyer Alexandersen, 2010).

Pigernes vurdering af profilmaterialer

Pigerne udviste samlet meget varierede holdninger over for EU-filmens noget klichéagtige virkemidler. Der kan netop ikke konkluderes på, om / hvilke piger enten vil eller netop ikke vil identificere sig med “det typisk feminine”.

Sammenlagt kan kun konkluderes, at pigerne værdsatte, at “alle kan være tekniske uanset udseende” – altså en mangfoldighedstilgang.

Pigerne havde til gengæld klart positive holdninger over for filmens mediemæssige professionalisme. Ved bedømmelse af HTX-gymnasiernes informationsmaterialer, var pigerne også her skarpe i forhold til materialernes professionelle niveau (indhold, opsætning, målgruppe relevans etc.). Sammenlagt trak et uprofessionelt materiale direkte nedad hos pigerne, fremfor slet ikke at have materialer.

I øvrigt bruger pigerne mest internettet, når de selv skal være informationssøgende. Men på opfordring pigerne, studerer pigerne også gerne brochurer, flyers m.m.

Måder at lære på

Pigerne prioriteringer vægtede “selvstændighed” og en “praktisk” tilgang meget højt. Denne tilgang matcher fint ønsket om “aktiv brug af it-medier” i en bred vifte, og det samme det foretrukne “gruppearbejde”.

Overraskende vigtig er dog også gode “instruktioner” fra underviserne. Umiddelbart synes dette at være en modsætning. En klar og overskuelig tavleundervisning fremhæves for i øvrigt også positivt af piger i andre <XX-it> undersøgelser (it-professionelle, læringsmiljø, læringsforløb). En anden forklaring kan være pigers præference for mangfoldighed, også i arbejdsmetoder. Denne forklaring støttes af pigers begejstring for en generel høj “aktivitets”grad , hvor man også mener udflugter, sport, bevægelse, eksperimenter og oplevelser.

Resultaterne kunne kun delvist relateres til Dunn/Dunn´s læringsstilmodel, men skal også ses ud fra undervisernes læringsdesign (didaktik).

Intensiv brug af medier sprænger den klassiske behavoristiske læringsforståelse. Pigerrnes vigtigste behov – nemlig “selvstændigt og praktisk” arbejde – lægger op til en didaktisk tilgang, hvor eleverne i høj grad er meddesignere af læringsforløb.

Didaktik 2.0

En mulig model til dette formål kan være en HTX-tilpasset “Didaktik 2.0″-model (Gynther m.fl., 2010). Her er elever netop meddesignere af undervisningen. En anden vigtig bestanddel af modellen er “loops”, skiftende mellem instruktioner, elevernes selvstændige arbejde og feedback.

Andre didaktiske modeller med tilsvarende principper kan fint tænkes anvendt. Heriblandt ministeriets didaktiske vejledning til det nye it-fag.

 

Trivsel

Spørgsmål til pigernes trivsel blev stillet ud fra de såkaldte “6 guldkorn”, som er trivselsdimensioner, der ligger til grundlag for målinger af arbejdsmiljøet, Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

De to med afstand mest betydningsfulde dimensioner for pigerne var “social støtte” og “belønning”, med sidstnævnte i vores kontekst omsat til “anerkendelse”. Den sociale støtte blev tolket som “at have det godt med andre” og “at være tryg”. For flere piger overgik denne dimension betydningen af den faglige uddannelse.

 

Samlede konklusioner

Samlede konklusioner

Følgende konklusioner blev uddraget som grundlag for HTX-gymnasiernes videre arbejde:

  1. Piger vil ikke nødvendigvis fremstå feminine, men som INDIVIDER. Der skal være plads til MANGFOLDIGHED.
  2. Piger KENDER IKKE NOK til jobs og karrieremuligheder i it-branchen. Øjensynligt afklarede piger VIL UDFORDRES på deres uddannelsesvalg.
  3. Piger UNDERVURDERER deres it-færdigheder og evnen til at beskæftige sig med it. Men de kan og vil gerne BRUGE MEDIER!
  4. Piger ønsker at GØRE EN FORSKEL med deres karriere og/eller at opnå OPLEVELSER – med plads til det menneskelige element.
  5. Piger har brug for at kunne SE ET FORMÅL med deres læring.
  6. Piger skal ses som MEDDESIGNERE af læringsforløb. Der skal indgå plads til SELVSTÆNDIGHED og AKTIVITETER, men også klare INSTRUKTIONER.
  7. Piger arbejder ofte SYSTEMATISK og forsøger at skabe sig et hurtigt OVERBLIK.
  8. Piger har stort behov for SOCIAL TRIVSEL og for ANERKENDELSE.