Teorier og modeller

Den insamlede datamængde blev betragtet gennem følgende teorier og modeller:

 

Pigernes it-kompetencer

Det ville i rammerne af projektet have været umuligt at vurdere pigernes it-kompetencer validt og komparativt på tværs af klasser, årgange og regioner og med en kontrolgruppe med drenge.

I stedet for blev der lagt vægt på pigernes subjektive selvvurdering. Denne foregik som en fysisk placering på en rumlig skala og blev forhandlet i en gruppedialog.

Metoden blev valgt ud fra forudgående kvalitative interview med 3 it-professionelle kvinder og it-recruiter. Hver især havde tilkendegivet, at kvinder – sammenlignet med mænd – generelt undervurderer de egne it-kompetencer, samt har svært ved at promovere deres it-kompetencer.

Vi benyttede Rogers “Innovation Curve” (5th ed., 2003), for skønsvist at kunne klassificere pigernes it-adfærd. Datagrundlag var pigernes angivelse af deres brug af hardware og software.

Pigernes uddannelsesvalg

For at kunne tegne et overordnet billede, havde projektet kun brug for en grov indikator for pigernes uddannelses- og erhvervsvalg. Denne indikator blev indhentet i form af de ønsker, som pigerne havde på det givne tidspunkt.

Dermed kunne der med fordel anvendes en konstruktivistisk tilgang, der tager afsat i den enkeltes livsverden og drømme. Ud fra en associationsmetode fik pigerne mulighed for at udtrykke fremtidsønsker, der gav mening for den enkelte i den givne situation.

Der var på ingen måder ambitioner om at gennemføre egentlige vejledningsforløb i anledning af fokusgruppeinterviewene. Pigers faktuelle uddannelsesvalg er tilgængelige via UNI-C´s “profilfigurer“.

 

Pigernes læringsstile

For at afdække pigernes foretrukne måder at lære på, blev der spurgt med inspiration fra en pædagogisk gængs model om læringsstile (Dunn/Dunn i Ole Lauridsen, 2012). Idet modellen ikke tager højde for egentlige læringsforståelser, giver undersøgelsen kun bud på pigers ønsker til rammer for læring, ikke for pædagogiske tilgange.

Også selve interviewene foregik ved hjælp af inddragelse af forskellige læringsstile.

Således blev besvarelserne initieret via:

  • individuel refleksion
  • interaktion i gruppen
  • fysisk udfoldelse
  • forskellige visuelle og auditive medier
  • mundtlighed såvel som skriftlighed
  • rationelle kvantitative skalaer
  • associationsmetoder (“projektive spørgeteknikker”)
  • målrettet brug af tempi

 

Pigernes bedømmelse af kommunikationsmaterialer

Pigerne blev bedt om at bedømme markedsføringsmaterialer for HTX og en kampagnefilm for piger i naturvidenskabelige fag.

Besvarelserne blev relateret til to tilgange til kommunikation:

  • Det klassiske transmissionsprincip, der er baseret på afsender-modtager logikker (Helder m.fl., 2009)
  • Det dialogiske princip, hvor brugere bl.a. inddrages i udvikling og evalueringer af produkter (“co-creation”, Kotler m.fl., 2010)

De to tilgange udelukker ikke hinanden og spiller i bedste fald konstruktivt sammen.

 

Trivsel

Der blev taget afsat i de 6 forskningsbaserede trivselsdimensioner for et godt psykisk arbejdsmiljø, Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Spørgsmålene til de 6 såkaldte “guldkorn” blev overført til uddannelses- og undervisningssammenhænge, med inspiration fra Skaalvik/Skaalvik (“Skolens læringsmiljø”, 2007).

Det er væsentligt at understrege, at de 6 dimensioner er indbyrdes afhængige af hinanden. En samlet trivsel kan altså kun bestå, hvis alle dimensioner er tilgodeset.

Ved fortolkningen af data er der taget højde for skolekontekstens betydning. Således er det naturligt, at der altid vil være en vis uforudsigelighed ved fx eksamener i en uddannelse. Gymnasieelever vil heller ikke kunne forvente en materiel belønning. Belønningen på en uddannelsesinstitution forekommer eksempelvis i form af anerkendelse eller karakterer.