Resultater fra fokusgruppe interview

Pigernes svar fra de 12 interviewnoter blev samlet i én besvarelse og dermed anonymiseret. Gentagelser og énsartede svar fik til en vis grad en kvantitativ vægtning. Sammendrag af resultater er til download nedenfor i de enkelte afsnit.

 

Hvem er pigerne

De 12 interviewgrupper dækkede med 92 piger over i alt 6 ottende, 12 niende klasser og 4 10. klasser. Pigerne var i gennemsnit 14-15 år gamle. Pigerne fra ottende klasse stod foran deres introkurser til uddannelsesvalg, imens niende klasserne skulle aflevere deres endelige uddannelsesplan i februar/marts 2013.

Spørgerammen afdækkede hos næsten alle piger en stor aktivitetsgrad i fritiden, med sport som topscorer, og her især håndbold, fodbold og gymnastik. Men også sociale og kreative fritidsaktiviteter blev nævnt bredt, såsom ungdomspolitisk arbejde, spejderliv og sportstræner hhv. musik, teater og fotografi.

Pigerne er yderst flittige, hvad angår fritidsjob, også de helt unge. Spektret rækker fra børnepasning og rengøring/opvask over serviceopgaver i forskellige typer butikker og centre, hen til lettere pakke- og montagearbejde på fabrikker og værksteder. Kun én pige havde opgaver med it, nemlig som softwaretester. Download oversigt.

It fylder i det hele taget bemærkelsesværdigt lidt – med mindre det er integreret i pigernes liv, såsom smartphone og sociale medier. Facebook blev angivet af stort set alle, PC-spil og Wii bruges mere sporadisk. Kun et par piger brugte deres fritid på at blogge.

Pigernes it-kompetencer og kendskab til it-branchen

Pigerne blev bedt om at placere sig med deres it-kompetencer på en skala mellem 1-10, med 10 som bedste score.

Pigernes selvvurdering af deres it-kompetencer spredte sig over hele besvarelsesskalaen 1-10, med en let overvægt i den højere del af skalaen.

Som fælles mønster havde alle grupper på nær én undervurderet sig selv. Igennem gruppeforhandlinger blev pigerne udfordret på placering af netop deres it-færdigheder. Herefter flyttede næsten samtlige piger højere op på skalaen!

Det er bemærkelsesværdigt, at samtlige piger umiddelbart nævnte drengenavne, når de skulle nævne nogle “10-taller”.

Selv er pigerne aktive it-brugere, også af avanceret udstyr og software. Download oversigt. Generelt bekræftede pigerne, at de selv installerer både hardware og software: “Jeg gør det hele selv” og ”Hvis jeg går i stå, spørger jeg om hjælp”.

Stort set alle har en smartphone og laptop eller min. fri adgang til PC/Mac. Alt gængs udstyr – inkl. skolens grej til undervisningsformål – bruges af dem.

Pigerne angav en lang række programmer, både standard programmer, dyre specialprogrammer (fx Adobe produkter) og smal freeware. Der indgik flere typer officepakker, sociale medier i bredt omfang, kommunikationsprogrammer (fortrinsvist Skype), samt et udvalg af redigeringsprogrammer til billeder, film og lyd. Pigerne er ivrige brugere af apps og medietjenester som Spotify og Youtube.

Licensprogrammer blev nævnt uden at fremhæve dem i forhold til freeware. Og selvom der kan spores en vis præference for Appleprodukter, er denne øjensynligt ikke afgørende for brugen af it.

Pigernes kendskab til jobs i it-branchen er begrænset og stammer først og fremmest fra personlige relationer, typisk når der er nogen i familien, der arbejder med fx salg af computer, it-support eller programmering. Flere gange blev det nævnt, at man skal være “klog, for at arbejde med it”.

En facilitering afdækkede en lang række forestillinger og konkret viden hos pigerne om, hvordan it indgår i alt i vores dagligdag: I reklameverdenen, i den offentlige servicesektor, i uddannelserne, i produktionsvirksomheder, i fritiden, m.m. Download sammendrag af pigernes brainstorm.

Fremtidsdrømme og ønsker til vejledning

Pigernes ønsker til deres fremtidige erhverv fremstod ikke endeligt afklarede, men dog tydelige i deres tendenser. Download oversigt.

Den mest fremtrædende del af besvarelserne omhandler et “arbejde med mennesker” og “hjælpe andre”, især på sundhedsområdet (læge, sygeplejerske m.m.) eller i socialsektoren.

En andet vigtigt område er “aktivitet og oplevelser”, altså et erhvervsliv med en varierende dagligdag, rejser m.m. Også en karriere indenfor “kommunikation” trækker, især som journalist. Pigerne søger desuden “kreativitet”, fx som arkitekt eller fotograf. Ellers ønskede enkelte et arbejde med dyr og natur hhv. en erhvervsfaglig uddannelse. Få piger angav eksplicit “tjene penge” som en del af deres karrieremål.

Kun 2 piger overvejede rene naturvidenskabelige fag, og 0 piger nævnte it-jobs!

Vejledningen består i alle byer af et samlet koncept, læs mere. Generelt betragtede pigerne vejledningen som en god hjælp, selv om det samlede koncept ikke nødvendigvis stod klart for dem.

Den personlige dialog (med vejleder, forældre, i gruppe) og den praktiske afprøvning (introkurser, brobygning, virksomhedspraktik) betød afgjort mest for pigerne.  Man ville endda gerne have meget mere af det og endnu mere mangfoldigt. Oplevelser på gymnasier formår at rykke beslutninger om uddannelsesvalg. Ikke uinteressant, blev flere gange afgivet ønske om at få besøg fra gymnasierne på skolen.

Vejledernes informationer (brochurer, hjemmesider, interaktive værktøjer m.m.) blev anset som værdifulde. Når pigerne selv opsøger information, bruger de næsten udelukkende internettet. Foldere læses kun ved nærmere interesse og på anbefaling. Dog har pigerne klare holdninger til materialernes signalværdier, se nedenfor. Pigerne kender knap nok til e-vejledning.

Kun få piger betegner uddannelsesvalget som et direkte pres, typisk fra familien. Men flere piger tilkendegav ikke at være klare til belsutningen: “Jeg spekulerer stadig meget på, om jeg vælger den forkerte linje” og “man når ikke at afprøve alle de muligheder, til sidst vælger man bare et eller andet”.

 

Pigernes vurdering af profilmaterialer

Pigernes kvantitative scoring af PR-filmen (EU, juni 2012) “Science is a girl´s thing” lå jævnt fordelt mellem 1,5 til 10 på skalaen 1-10.

De kategoriserede positive bemærkninger omhandlede:

  • Nytænkning ”Den er sjov og anderledes”
  • Mediefaglig anerkendelse: “Den er godt lavet med flotte billeder, farver og gode effekter”
  • Mangfoldighed: “Den viser, at man også kan se anderledes ud, når man arbejder med teknik”

Følgende trak nedad:

  • Udseende og fastlåst kønsopfattelse: “Den virker meget tøset” - ”det er ikke realistisk, de ligner fotomodeller alle sammen” – “der må gerne være flere typer kvinder”
  • Mangel på information: “Den siger ikke noget om teknik og videnskab” – “lidt mere seriøst, tak”.

Pigerne blev også bedt om at vurdere HTX-gymnasiernes profilbrochurer. Generelt læser pigerne kun brochurer, når de er blevet henvist til dem af fx vejleder, forældre eller lærere. Internettet er det primære medie til at søge information og inspiration. Brochurer tjener til at gå i dybden med. Foldere opfattes som appetitvækkere, og hvis ikke de er tiltalende, trækker det direkte nedad hos pigerne.

Pigerne foretog således en kontant bedømmelse af HTX-gymnasiernes profilmaterialer (brochurer, foldere) fra de 4 projektbyer. HTX-materialerne blev holdt op imod tilgængelige eller velkendte STX- hhv. HHX-materialer. Samtlige HTX-materialer fik med mindre positive forbehold “fingeren nedad”.

Pigerne følte hverken, at brochurerne henvendte sig til dem eller at materialet var lavet professionelt:

  • Genkendelse: “Der mangler elever”
  • Oplysninger: “Der mangler information”, “man kan ikke se, hvad de laver”
  • Signalværdi: “Den ser grå og kedelig ud”, “den skal have bedre billeder, bedre overskrifter”

I hver fokusgruppe kom der idéer til optimering, heriblandt at inddrage unge i produktion (!). Desuden var der forslag om tillægsprodukter til unge, fx apps.

De detaljerede bedømmelser af de lokale materialer er overdraget til HTX-gymnasierne.

Måder at lære på

Pigerne reflekterede individuelt over hver deres 3 foretrukne måder at lære på. Derefter prioriterede de hver især deres præferencer.

En kategorisering og sammentælling af pigernes individuelle refleksioner afdækker klart pigernes højeste præference for at arbejde “selvstændigt og praktisk”. Pigerne ville altså fx “selv have det i hænderne”, “prøve det”, “lave noget i stedet for at sidde og lytte en hel time” eller “søge viden selv”.

Dernæst følger “aktiv brug af medier” i en bred vifte, som indeholder konventionelt it-udstyr, nyere devices som Ipads / smartphones og undervisingsudstyr som smartboard.

Derudover ligger “gruppearbejde” jævnt i toppen af ønskerne. Ca. samme vægtning får “instruktioner”: “Få det vist og prøve selv”, “at lytte og få det forklaret” eller “at få gennemgået tingene grundigt”.

Udover det var en høj grad af “aktivitet” vigtig for pigerne, også helt bogstaveligt ment med udflugter, sport, bevægelse, forsøg og oplevelser.

Endelig fulgte mere tradionelle læringsmåder, såsom at tage noter, læse, se film, aflevere stile og fremlægge. Enkelte udtrykte ønsker om generelt mere “variation og kreativitet” i skolens undervisning.

 

Trivsel

I fokusgrupperne diskuterede pigerne de 6 trivselsdimensioner “krav – forudsigelighed – mening – social støtte – indflydelse – anerkendelse”. Den klart højeste vægtning opnåede “social støtte” og “anerkendelse”.

Download sammendrag over pigernes svar på samtlige trivselsdimensioner.

“Social støtte” blev fortolket som “at have det godt med de fleste andre i klassen” (og endda på skolen) og ”at kunne få hjælp“. Enkelte piger satte denne dimension over betydningen af deres faglige uddannelse!

Fravær af social støtte kunne if. pigerne potentielt føre til frafald, pga. motivations- og koncentrationsmangel.

Stort set alle piger udtrykte et stort behov for “anerkendelse”, hvilket for dem indebar “at få ros” og “accept”, men især også tilbagemeldinger og konstruktiv kritik: “Så man ved, hvad man skal arbejde videre med.” Pigerne ønsker tydeligvis “at gøre det godt”, og mangel på anerkendelse fratager dem lysten til at gøre en indsats. Kun én pige udtrykte, at “hvis man kan lide det, man laver, er det ikke vigtigt”.

Pigerne er generelt aldeles bevidste om gymnasiernes ”krav” til dem:

  • “Man skal koncentrere sig”, “engagement”, “lyst til at lære”
  • “Skal være velforberedt”, “give sig tid til lektier”, “styr på tingene”
  • “Komme til tiden, ingen fravær”, “frisk og parat”
  • “Selvstændighed”, “ansvar for læring”, “pligtopfyldende”

Men derudover manglede der en “forudsigelighed” for de processer, som pigerne ville møde. På trods af informationsmaterialer, -møder og introkuser, stod det uklart, hvordan en gymnasiehverdag ville foregå. Pigerne savnede især et kendskab til metoder og indhold i undervisningen: “Hvad laver man egentlig, når man er der?”

Helt afgjort gav pigerne udtryk for, at deres ungdomsuddannelse skulle give “mening” i forhold til det, de skulle resten af deres liv: “Der skal gerne være et formål med de 3 år” og “man skal kunne bruge det senere hen, for ellers er det spild”. Kun få mente at kunne skifte til andre spor, hvis det skulle blive relevant.

Den sidste trivselsdimension – “indflydelse” – syntes mindst bekymrende for pigerne. Ja, man ville gerne have “medindflydelse” på undervisningens form og indhold. Men “det er også rart, når der bare er én der bestemmer”. Underviserne skulle dog “ikke være old school”, “bruge moderne metoder”, “være åbne over for idéer” og sørge for, at niveauet passer til den enkelte elev. Pigerne syntes at stole på underviserne som værende eksperter.