Indledende dialog med professionelle

For at kunne indlejre fokusgruppe interviewene i en kontekst og tage højde for eventuelle fokuspunkter, havde interviewerne en indledende dialog med repræsentanter fra projektets 4 UU-centre samt en række it-professionelle kvinder. Forundersøgelsen foregik dels i form af ustrukturerede personlige samtaler á 1-2 timers varighed, dels per mailkorrespondance.

 

UU-vejledningscentre

I løbet af juli til september 2012 indsamlede projektet forudgående information om UU-vejledning i praksis. I de 4 projektbyder blev gennemført samtaler med UU-centrenes ledere og de projektinvolverede vejledere. Her fremlagde UU-centrene oplysninger om deres lokale vejledningsprocedurer, samt erfaringer med typiske udfordringer og med gode løsninger.

Nedenstående afsnit gengiver en fælles tenor, som ikke er forankret via yderligere analyser, men udsagene er valideret i de projektinvolverede UU-centre (nov. 12).

Sammendrag

Vejledningen kan groft sagt opdeles i en rådgivende / informationsformidlende del og i en indlevende / udfordrende dialogdel. Velvidende at begge tilgange spiller sammen og ikke kan undvære hinanden.

Samtlige UU-vejledere tilkendegav at måtte yde langt den største indsats i forhold til de unge, der var uafklarede (ca. 20-30 %). Så snart en ung er registreret som “afklaret” med sit uddannelsesønske, og skolekarakterne samtidigt korresponderer med dette ønske, må vejlederen “slippe” den unge.

Vejlederne tilkendegav at være klare over, at også de øjensynligt afklarede unge havde brug for yderligere vejledning, gerne individuelt. Dog har de seneste års politiske fokus flyttet vejledernes hovedindsats hen til uafklarede unge, især unge med en svag faglig, social eller personlig baggrund.

Vejlederne beklagede deres mangel på ressourcer, som typisk forårsager, at vejledningen begrænses til informationsformidling. Dialogbaseret individuel vejledning bortfalder beklageligvis ved de øjensynligt stærke unge.

Samtidigt understregede alle vejledere glæden ved deres arbejde og deres bevidsthed om at udføre en væsentlig indsats for både den enkelte unge og for samfundets udvikling.

 

It-professionelle kvinder

Forud for fokusgruppeundersøgelsen var der dialog med

  • en it-professionel kvinde, uddannet datalog, med arbejdserfaringer fra it-branchen
  • flere kvindelige datalogi studerende
  • en kvindelig it-recruiter

Der foreligger noter fra dialogerne og anden mediedokumentation. Kvinderne bidrog med forskellige vinkler og vægtninger, dog sammenlagt overensstemmende synspunkter:

Piger/kvinder undervurderer konsekvent deres it-kompetencer og giver drenge/mænd fortrinsret i teknisk problemafklaring.

Piger/kvinder har behov for at kunne se et formål med deres tekniske indsats – man beskæftiger sig generelt ikke med (it-)teknik for teknikkens skyld, men for at kunne levere et bidrag til et slutmål.

Piger arbejder mere systematisk og målrettet end drenge, muligvis derfor også mere effektivt. Af samme årsag får piger/kvinder ofte roller som koordinatorer, organisatorer eller ledere i grupper med mandlige it-teknikere.

Generelt udtrykkes et behov for og en stor velvilje over for at få flere kvinder ind i branchen, fra kvinderne såvel som fra mændene. Man efterlyser de kompetencer, som kvinder kan komme med og en større mangfoldighed. Men flere gange blev nævnt, at nogle piger/kvinder foretrækker et miljø uden – den åbenbart særligt kvindelige – samværsform “pigefnidder”.