It-branchen – hvad er det?

Der er næsten lige så mange veje ind i it-branchen, som der er mulige jobs i den anden ende. It er i dag alle mands eje, og det drejer sig ikke længere kun om at kode. I dag gælder det at skabe løsninger, som gør livet lettere og sjovere for mennesker.

It kan bidrage til at optimere samspillet mellem mennesker – fx ved at designe brugerfladen på en mobiltelefon  eller oprette en it-kommunikationsvej.  Det kræver kreative og visionære mennesker, som vil udvikle it-løsninger i dialog med andre.

It er en del af vores liv, arbejde og skolegang. Meget bliver lettere med it, fra arbejde med børnehavebørn til uddannelse af højt specialiserede jagerpiloter. It optager vores fritid, om det er spil eller sociale netværk.

It er et værktøj, som sætter verden i bevægelse. Med it kan man reducere CO2 udslippet, hjælpe syge mennesker og designe tøj. Man kan udvikle spil eller spændende reklamer, hvor kun kreativitetens rækkevidde sætter grænsen. Eller man kan anvende sin strategiske sans til at skabe nye forretningsområder med it.

Samtidig er it blevet uundværligt i vores samfund. Mange ting vi tager for givet, ville ikke være muligt uden it. Alt fra registrering af vores fødselsdata, betalingsprocedurer over endda en tur i fængslet til den sidste rejse bliver organiseret via it.

It er altså en platform, hvorfra man skaber sit liv og karriere og samtidig er it med til at forme fremtiden: