Et godt læringsmiljø

I anledning af <XX-it> blev foretaget analyser af læringsmiljøerne på de 5 involverede HTX-gymnasier. Det blev belyst, hvor vidt læringsmiljøerne var attraktive for unge piger, der står foran valg af deres ungdomsuddannelse.

Undersøgelsens kriterier bygger på konklusionerne fra fokusgruppeinterview med folkeskolepiger (sept.-okt. 2012).

Hvert HTX-gymnasium har efterfølgende udpeget handlepunkter til videreudvikling af læringsmiljøet på baggrund af de lokale resultater.

Hvad er et godt læringsmiljø

Inspireret af og tilpasset fra Skaalvik & Skaalvik (Norge, 2005)

Vi er inspireret af Skaalvik/Skaavik modellen, 2013 (2005). Læring og udvikling af unges selvopfattelse og motivation sker i samspil med miljøet: På skolen, i hjemmet, med skolens rammer og i samfundet.

Vi har været nødt til at begrænse os og har udvalgt faktorer, som underviserne og ledelsen selv kan tage indflydelse på.

Dermed har vi koncentreret os om de faktorer fra modellen, der direkte relaterer til skolen.

Modellen er udvidet med flere nye faktorer fra god HTX-praksis, på baggrund af undersøgelsesresultaterne. Download tilpasset model Skaalvik / XX-it.

Hvordan

Undersøgelsen er foretaget i løbet af dec. 2012 – jan. 2013 på projektets 5 HTX-gymnasier: Herningsholm, Mercantec, Aarhus, EUC Syd i Aabenraa og i Tønder.

Der er blevet foretaget observationer i:

  • 8 klasser, fordelt på de 5 HTX´er (4 skoler), med en pigeandel: 0-50%, i gennemsnit 20,6%
  • i undervisning på 1., 2. og 3. årgang i: 2x matematik, 4x kom/it, 1x programmering, 1x kemi i laboratorie
  • med 5 mandlige, 3 kvindelige undervisere

Datagrundlaget er sammensat fra:

  • observationer af de 8 lektioner, dokumenteret med med referater og fotos
  • lydoptagelser af vilkårlige elever i de 8 klasser
  • dokumentation af fysiske rammer og artefakta i form af billeder og markedsføringsmaterialer
  • interview med 2 uddannelsesledere og 2 studievejledere, inkl. oplysningsmaterialer

Tilgangen var fænomenologisk, med bevidst valg om, at observationerne blev foretaget gennem brillerne af konklusionerne fra en forundersøgelse om pigers præferencer. Dermed er der forsøgt at se på konventioner, normer og vaner i læringsmiljøet, såvel som måden, materialer og fysiske rammer kommer i spil (Schiermer, 2013).

Observationerne og interviewene blev noteret og efterfølgende tilordnet Skaalvik/Skaalvik´s læringsmiljømodel, suppleret med projektets didaktiske model “Didaktik 2.0“ og dimensioner fra trivselsmodellen (Nationalt forskningscenter for arbejdsmiljø). Teoretiske betragtninger om mangfoldighed er blevet inddraget (Hagedorn-Rasmussen / Kamp). Læringsmiljømodellen blev deraf følgende tilpasset med de faktorer, som viste sig at have betydning for praksis og pigers trivsel på HTX.

Resultaterne består af eksempler på best practice såvel som problembeskrivelser og procedurebeskrivelser fra praktikerne. Derudover blev der indsamlet arbejdsmaterialer til distribution hos undervisere, ledere, vejledere, m.fl.