Konklusioner fra 15 læringsforløb

<XX-it> har genereret 15 nye læringsforløb. Forløbene tager højde for pigers præferencer for læring og trivsel.
12 forløb blev gennemført i 2013: 4 brobygningsforløb og 8 undervisningsforløb, sidstnævnte delvist virksomhedsforlagt. Yderligere 2 brobygningsforløb er udviklet, hvoraf 1 er klar til iværksættelse i 2014. Ét læringsforløb er stadig igangværende pr. jan. 2014, imens det sidste læringsforløb påbegyndes og gennemføres i marts 14.
I alt har omkring 500 elever deltaget aktivt i forløbene pr. dec. 14, deraf knap 250 piger.

For oversigt over de i alt 15 forløb, se her.

Evalueringsmetode

De 12 forløb er blevet evaluereret via observationer, suppleret med interview af random-valgte piger. I nogle af de mere voluminøse forløb udfyldte eleverne online surveys.

Desuden er der blevet gennemført ustrukturerede personlige interview med underviserne og de involverede virksomhedsrepræsentanter. Her var der særlig vægt på pigernes læringseffekter, deres trivsel og deres fremtidige karrieresyn.

Afslutningsvist blev de 5 HTX-uddannelsesledere interviewet om deres afdelings påvirkning af de nye tiltag i <XX-it>. Interviewene foregik struktureret ud fra projektets model for et pigevenligt læringsmijø.

De samlede konklusioner bygger på både de kvalitative og de kvantitative data.

Konklusioner

  • Elev præsenterer gruppens it-slutprodukt fra pigepraktikken hos Oracle

    It-kompetencer: Sammenlagt topperformede pigerne it-fagligt, vurderet både via skolekarakterer og set med virksomhedsøjne. Pigernes it-produkter var gennemtænkte, målgruppeorienterede og enkelte endda innovative.
    Op til 73% af pigerne mente efter forløbene, i høj eller i meget høj grad at have fået it-færdigheder, som de “ellers ikke ville have beskæftiget sig med”.

  • Læringsmåder: Pigerne arbejder iøjnefaldende systematisk og målrettet med de it-integrerede projektopgaver. Hvor muligt, studerer pigerne teorien grundigt forinden.
    Underviser om pigernes fremgangsmåde
    Pigerne vil gerne have formålet og konceptet helt på plads først. Men så kan også piger finde på at kaste sig ud i ambitiøse it-løsninger, som de selv har researchet på:
    Piger om deres it-løsning
    Pigerne arbejdede også med it-færdigheder, som de senere vil bruge i forbindelse med deres jobønsker:
    Pige om videoproduktioner  
  • Tilbagemeldinger: Pigerne tilkendegav, at de havde brug for løbende sparring med underviseren, tilbagemeldinger fra underviserne og/eller fremlægninger i klassen. Dette ønske matcher forundersøgelsens konklusion om pigers trivselsbehov for “anerkendelse”. Anerkendelse er i denne sammenhæng både ros, kritik og løbende opmærksomhed.
    Piger om løbende sparring
____
  • Samarbejdsform:Typisk var alle piger i en gruppe involveret i samtlige arbejdsprocesser og delte overvejelser med hinanden. Imens delte drengene deres projekt op i enkeltdele, som de uddelegerede til hinanden og løste indbyrdes uafhængigt.Det kønsopdelte didaktiske design af læringsforløbene har bidraget til høj social trivsel hos pigerne: Udtrykt hos pigerne som stor eller meget stor “hyggelighed” med op til 93%. Men adspurgt, om de helst ville arbejde i rene pigegrupper eller i blandende grupper, foretrækker de fleste piger blandede grupper. Formodentligt spiller her også andre faktorer ind?
  • Samarbejde med virksomheder: Piger såvel som drenge oplevede de anvendelsesorienterede læringsforløb som spændende og givende. Især aflevering af arbejdsresultater til praksis kan givet skabe både nervøsitet og motivation. Men ellers kan pigerne relatere arbejdsmåden til deres fritid.Piger om virksomhedssamarbejde
    If. underviserne har piger behov for at “følge produktet helt til dørs” og gøre det helt færdigt til egen tilfredshed inden overlevering.
  • Karriereovervejelser & syn på HTX: De anvendelsesorienterede it-projekter med meningsgivende virksomhedssamarbejde har udvidet pigers syn på karrieren.Kvindelige rollemodeller – i virksomheder såvel som på skolen – spiller en betydelig rolle. Op til 80% af folkeskolepigerne og HTX-pigerne kunne efter at have deltaget i et forløb således se gode eller rigtig gode muligheder for kvinder i it-branchen.
    Pige om nye it-fremtidsplaner
    De “pigevenlige” brobygningsforløb resulterede i et markant bedre syn på HTX, både hvad angår ungdomsuddannelsens indhold, de ydre rammer, underviserne og det sociale miljø. Op til 86% af pigerne tilkendegav, at brobygningen havde ændret deres syn på HTX positivt til dels, meget eller rigtig meget.
  • Reelt valg af HTX hhv. it-karriere: Der kan endnu ikke måles på forsøgenes langtidseffekt. Men de kvantitative resultater indikerer, at der skal en større og mere langvarig indsats til, for at piger reelt vælger mere utraditionelt.

    Høj trivselseffekt, mediedag Tønder

    Selvom forsøgsresultaterne medførte meget høj tilfredshed og trivsel, it-faglige toppræstationer og en større åbenhed overfor it hhv. HTX, udtrykker pigerne tøven, hvad angår et reelt valg af HTX hhv. en it-karrierevej.
    Op til 59% af pigerne udtrykker dog en åbenhed overfor valg af it, under forudsætning af, “hvad it skal bruges til”.

    Her spiller altså det anvendelsesorienterede perspektiv ind.Valg af HTX står stadig i skyggen af STX-valg hos de unge. Typisk begrundelse for fravalg af HTX: “Fordi jeg allerede havde planlagt, at jeg vil på STX – så det er kun derfor.” Virksomhedsrepræsentanter underbygger denne “automatreaktion” ud fra deres kendskab til unges valg.

  • Et understøttende læringsmiljø: Det var indledningsvist ikke muligt at måle entydigt på skolernes “pigevenlige” læringsmiljø, idet faktorerne viste sig at være langt mere komplekse end antaget. Men der blev foretaget en afdækning af best practice på hver skole. Samlet førte dette til en fælles model, baseret på Skaalvik/Skaalvik.Herfra udpegede skolerne hver deres indsatsområder:
    - Aabenraa: Optimering af undervisernes it-pædagogiske kompetencer. Bedre “pigevenlig” profilering af skolen.
    - Aarhus:Fortsat samarbejde med virksomheder / eksterne non-profit organisationer. Fortsat “pigevenlige” skolebaserede læringsaktiviteter.
    - Tønder: Fortsat samarbejde med virksomheder. Øget opmærksomhed på pigers trivsel. Videreudvikling af de nye brobygningsforløb og øget samarbejde med UU.
    - Viborg:Fortsat samarbejde med non-profit virksomheder. Større udbredelse af kønsbevidst didaktik og pædagogik. Øget opmærksomhed på det fysiske læringsmiljø.
    - Herning: Fortsat samarbejde med virksomheder. Videreudvikling af de nye brobygningsforløb under fortsat samarbejde med UU.
  • Samarbejde med ungdommens uddannelsesvejledning UU: Det har vist sig, at et tæt samarbejde med UU i forberedelsen har haft en tydeligt positiv effekt på brobygningen. UU har kunnet lette forbindelse til grundskolerne, rekvirere målrettet piger til forløbene og at bidrage til de efterfølgende evalueringer såvel som til den efterfølgende opsamling.
    Dermed kunne man sikre en kontinuitet i vejledningen og en konsistens i skolens videre planlægning af nye brobygningsforløb.
    På den anden side blev der opnået et helt nyt ejerskab for brobygning hos HTX, hvilket dels letter UU´s arbejde, dels støtter vejledningens formål.
    Denne effekt kunne konstateres ved UU-HTX-samarbejdet i Herning og i Aabenraa, imens man helt eller delvist fravalgte et tættere samspil i de andre partnerbyer.

Anbefalinger

Undervisere og uddannelsesledere anbefales deraf følgende:

  • at sætte et didaktisk design op, hvori elevers meddesign af undervisning indgår. I <XX-it> benyttede underviserne Didaktik 2.0 (Gynther m.fl.), tilpasset til gymnasiale forhold. Læs mere og download operationel vejledning. Kønsopdelt gruppearbejde kan gavne processen, men skal anvendes didaktisk bevidst og ikke gøres til et dogme.
  • at støtte pigerne gennem løbende feedback og gerne med en anerkendende tilgang. Man har opnået gode resultater ved fx at lade eleverne hyppigt “pitche” deres projekter under udviklingsprocessen overfor klassen.
  • at støtte pigerne i den åbne, idégenererende fase gennem rammesætning, fx via kreativitetsøvelser og at bryde arbejdsprocessen op i mange delelementer.
  • at give pigerne mulighed for helt at afslutte deres it-produkter til egen fuld tilfredshed.
  • anvendelsesorientering i undervisningen og virksomhedssamarbejde gavner pigers såvel som drenges læringsbehov, men motiverer særligt piger til at topperforme. Her kan piger umiddelbart “gøre en forskel” og samtidigt finde inspiration i kvindelige rollemodeller.
  • at have fokus på et “pigevenligt” læringsmiljø og at udvælge indsatsområder, der følges langsigtet. Inspiration kan findes i <XX-it>´s model, der er tilpasset fra Skaalvik/Skaalvik.
  • at søge et konstruktivt og kontinuerligt samarbejde mellem HTX og UU om brobygningsforløb. Her er det vigtigt at afdække egne mål for begge parter – HTX og UU – og samtidigt at fokusere på fælles overordnede mål for de unge.

Alt i alt skal der en bred og langsigtet indsats til for at rykke pigerne til at foretage utraditionelle valg. Indsatsen skal inddrage bevidst kønspædagogik på grundskolen, udfordrende vejledning i overgangen til ungdomsuddannelserne, oplysningskampagner overfor forældre og flere “pigevenlige” læringsaktiviteter i et også “pigevenligt” læringsmiljø på HTX.